De Gule Sider - findes det, findes det her

Reklame-nej-tak - markering

Hvis du ikke ønsker, at de offentligt tilgængelige nummeroplysningsdata med dit navn og telefonnummer samt din adresse anvendes til brug for markedsføring, giver den nye nummerlovgivning dig muligheden for at få lavet en "reklame-nej-tak" - markering hos dit lokale folkeregister (jvf. §10 i bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser af 6. juli 2000).
 
En "reklame-nej-tak" - markering hos dit lokale folkeregister betyder, at virksomheder, der anvender nummeroplysningsdata, skal fjerne dit navn og adresse inden disse data eventuelt anvendes til markedsføring. Hvis du vælger en "reklame-nej-tak" - markering hos dit lokale folkeregister, har det ingen konsekvenser for dine optagelse på oplysningstjenester, så som Oplysningen på 118. Vi optager fortsat dit navn og telefonnummer samt din adresse i De Gule Siders trykte og elektroniske telefonbøger.
 
De Gule Sider A/S videregiver naturligvis ikke dine oplysninger i forbindelse med salg og levering af adresser til brug ved markedsføring og nummeroplysning, hvis du har hemmeligt eller udeladt nummer.
 
Så kontakt dit lokale folkeregister, hvis du vil være sikker på, at dine adresseoplysninger i de offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser ikke anvendes til brug for uanmodet markedsføring.
 
InteresseBank Danmark — målrettede reklamer
 
Ønsker du for fremtiden at modtage materiale omkring netop de emner, der særligt interesserer dig, har du nu mulighed for at tilmelde dig Interessebank Danmark.
 
Med Interessebank Danmark har du mulighed for på frivillig basis at tilmelde dig en eller flere interesseområder. Du kan løbende ændre og opdatere områderne, lige som du til enhver tid kan melde dig ud igen. Interessebank Danmark sørger så for, at du nemt og hurtigt får målrettede tilbud og informationer direkte ind ad døren omkring lige præcis de emner, der interesserer dig.
 
Du kan se mere på www.interessebank.dk